🟢 iOS 17: Her er de største nyheder til din iPhone


1. NameDrop – AirDrop bliver endnu nemmere

AirDrop er funktionen på en iPhone, som gør det muligt via Bluetooth at dele fx billeder med andre iPhones, blot de er tæt på hinanden.

I iOS 17 bliver AirDrop opgraderet med NameDrop, så du kan dele kontaktinformationer blot med at holder to iPhones mod hinanden – eller en iPhone og et Apple Watch.

Det bliver også muligt på denne måde fx at dele musik eller film via SharePlay, blot telefonerne er tæt på hinanden.

 

2. StandBy: Brug din iPhone som clockradio

Med den nye funktion StandBy kan du bruge din telefon som en slags kombineret clockradio og ur, mens den lader fx på dit natbord, når du går i seng.

Funktionen virker ved, at du vender din iPhone på siden, når den skal lades op, fx i en særlig trådløs, oplader som herunder. Så dukker StandBy automatisk op på skærmen.

1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Dine widgets bliver interaktive

Tilbage i iOS 14 fik iPhone-ejerne mulighed for at bruge widgets; små og simple programmer på hjemmeskærmen, som fx kan vise vejr, kalender eller udvalgte apps.

En funktion, som allerede da var populær på Android.

I iOS 17 bliver de widgets nu interaktive, så du kan interagere med dem og fx bladre i en række billeder direkte på hjemmeskærmen.

4. Vælg selv dit billede, når du ringer

Når du i iOS 17 ringer til andre, vil der blive vist et stort billede af dig på deres telefon.

I den nye version kan du dog selv vælge, hvordan det billede skal tage sig ud, og hvad det skal forestille.

2

 

5. Forbedringer til Beskeder på iPhone

Får du mange beskeder på din iPhone, er dette en god nyhed.

Nu bliver det muligt at opsætte filtre og dermed søge mere effektivt efter det, du leder efter. Funktionen minder om den måde, du kan opsætte filtre på i din email for nemmere at sortere og finde indhold.

Med iOS 17 introducerer Apple desuden funktionen Check In, som gør det lettere at give besked, når du er kommet hjem.

Hvis du fx aktiverer funktionen, når du skal tage cyklen hjem fra en fest, vil personen i den anden ende automatisk få besked, når du er hjemme eller hvis du er forsinket.

iOS 17 bliver tilgængeligt senere på året omkring september/oktober. 

Brug for en hurtig reparation?

Intet problem er for stort eller småt. Har du for eksempel problemer med opsætningen af dit mailprogram, MitID eller din internet browser, så tag kontakt til os – vi er her for at hjælpe, og vi er altid lyttende, når du søger PC hjælp i Helsinge. Hvis problemet kræver en computer reparation, kan du læse mere her, ellers er du altid velkommen
til at ringe til os på +45 61 61 71 71.

ServiceIT – Vi hjælper dig.

Kontakt os omkring reparation

Vi reparerer