Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Når du handler på serviceit.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, hvis der er mangler ved din vare. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvordan reklamerer jeg?
Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du kontakte Kundeservice på info@serviceit.dk. Send os gerne et billede af produktet sammen med beskrivelsen af fejlen. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.